Invitation
til alle fra Orebyvej (indenfor bygrænsen), Gartnerhaven, Uglegårdsparken, Søparken og Fjordvej til stiftende møde af:

Grundejer - og beboerforeningen for alle på Orebyvej (indenfor bygrænsen), Søparken, Fjordvej, Gartnerhaven og Uglegårdsparken.



Mødet afholdes onsdag den 4/4-2018 kl. 19:00 på Saxenhus Juniorsgade 35,

Der er den 14/3-2018 afholdt møde på Saxenhus om ønsker til Orebyvejs indretning i forbindelse med den planlagte forestående asfaltering jf. omdelt invitation.

Kommunen ønsker tilsyneladende at tale med en forening der repræsenterer beboerne mere end Fællesrådet gør, og derfor blev mødet enige om at holde et nyt møde hvor der etableres en forening der har til formål at få det bedste resultat ud af den forestående asfaltering.

Dagsorden

  1. Begrundelse for oprettelse af en ny forening.
  2. Forslag til vedtægter.
  3. Valg af bestyrelse.
  4. Handlingsplan: Brev til administrationen / politikere / Trafiksikkerhedsråd / aviserne?
    Brug af kommunens Facebookside / Sakskøbing Facebooksider?
  5. Flere ideer?



Referat

På mødet blev der holdt stiftende generalforsamling i Grundejer – og beboerforening for alle på Orebyvej (indenfor bygrænsen), Søparken, Fjordvej, Gartnerhaven og Uglegårdsparken, og vedtægterne (se herunder) blev enstemmigt godkendt. Der var en rigtig god stemning på det stiftende møde, og en stor vilje til at overtage drøftelserne med kommunen omkring asfaltering, trafikchikaner og fortove på Orebyvej.

Fællesrådet for Sakskøbing og Omegn deltager herefter ikke i drøftelserne med kommunen om hvordan Orebyvej bliver en sikker vej at færdes på og en rar vej at bo på. 

Valgt til bestyrelsen: Svend Rykær, formand, Ib Sauer næstformand, kasserer Charlotte Jørgensen, suppleant og sekretær Helle Dahlstrøm.
Svend Rykær har tlf.: 2570 6016. E-mail: svend.ry14@email.com

Med venlig hilsen
Deltagerne på mødet den 4/4 og Fællesrådet for Sakskøbing og Omegn


Vedtægter:

Vedtægter for Grundejer – og beboerforening for alle på Orebyvej (indenfor bygræn-sen), Søparken, Fjordvej, Gartnerhaven og Uglegårdsparken

§ 1
Foreningens navn er Grundejer – og beboerforening for alle på Orebyvej (indenfor bygrænsen), Søparken, Fjordvej, Gartnerhaven og Uglegårdsparken.
Foreningens hjemsted er Sakskøbing
Foreningens formål er at arbejde for at Orebyvej bliver sikker vej at færdes på og en rar vej at bo på.

§ 2 Medlemmer
Enhver der bor på de nævnte gader kan blive medlem af foreningen, ved at meddele det til foreningen og betale kontingent. Første års medlemskab koster 0,- kr.
Et medlem, som ikke respekterer disse vedtægter eller beslutninger, som gyldigt er vedtaget af generalforsamlingen, kan af bestyrelsen ekskluderes af foreningen. Eksklusionen, der skal være saglig, skal begrundes skriftligt.
En eksklusion skal godkendes af den nærmest følgende generalforsamling.

§ 3 Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Ordinær generalforsamling holdes en gang årligt, senest i marts måned og indvarsles med email og ved brev i postkassen til alle boliger i området med 3 ugers varsel.
Kun medlemmer af foreningen har stemmeret.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
1) Valg af dirigent, og valg af stemmetællere
2) Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
3) Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse
4) Eventuelle forslag
5) Fastsættelse af kontingent
6) Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleant
7) Valg af revisor
8) Eventuelt
Forslag til behandling under dagsordenens punkt 4 skal ved navns underskrift tilstilles et bestyrelsesmedlem senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med 2 ugers varsel.
10 medlemmer af foreningen kan skriftligt til bestyrelsen ønske en ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden, og bestyrelsen skal herefter med 2 ugers varsel indkalde til generalforsamling til afholdelse senest 4 uge efter ønsket er fremsat.

Alle beslutninger på en generalforsamling træffes ved almindeligt stemmeflertal. Den til enhver tid lovligt indvarslede generalforsamling er beslutningsdygtig. Kun medlemmer med gyldig kvittering for betalt medlemskab kan afgive stemme på generalforsamlingen.
Der kan stemmes ved fremmøde samt ved fuldmagt til formanden.
Personvalg kan ske ved håndsoprækning. Dog skal afstemning ske skriftligt, når én af de tilstedeværende kræver det.
Der skrives referat af generalforsamlingens beslutninger, som lægges ud på nettet.

§ 4 Ledelse
Foreningen ledes af en bestyrelse på min. 3 personer og ved flere et ulige antal, der vælges på generalforsamling. Bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen.
Hvis der vælges 3 til bestyrelsen, så vælges en for et år og to for to år.
Hvis der vælges 5 til bestyrelsen, så vælges to for et år og tre for to år.
Osv.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og træffer de beslutninger, der er nødvendige for foreningens drift.
Foreningen forpligtes ved underskrift af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller næstformanden.

§ 5 Hæftelse
Bestyrelsen kan ikke optage lån.
Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.

§ 6 Regnskabsår
Foreningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december. På hvert års ordinære general-forsamling fastsættes næste års kontingent af generalforsamlingen.
Revision finder sted en gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Regnskab og status skal forsynes med revisionspåtegning af foreningens revisor.

§ 7 Vedtægtsændringer og foreningens opløsning
Ændringer af vedtægterne kan ske, når ændringen vedtages med simpelt flertal blandt de fremmødte på en generalforsamling, når ændringsforslaget fremgår af indkaldelsen til generalforsamling.
Hvis der er stemmelighed, skal der indkaldes til en ny generalforsamling med en ny af-stemning. Forslag om opløsning behandles som vedtægtsændring. Ved opløsning tager generalforsamlingen beslutning om anvendelse af eventuel formue, der doneres til almennyttige formål.

Vedtaget på den stiftende generalforsamling


Bestyrelse:
Svend Rykær – 2 år
Ib Sauer – 2 år
Charlotte Jørgensen – 1 år
Suppleant Helle Dahlstrøm 2 år

Revisor Jørn Rude